Om os

Om os

 

Hvem er vi så!

Skipper:

Thomas, født 1983. Gift med Katrine. Far til Kaia og Ella. Thomas arbejder som byggeleder og er bosat i Fredericia. Sejlererfaring siden 2011, hvor den første sejlbåd bliver erhvervet. Yachtskipper 3.

Styrmand:

Katrine, født 1987. Gift med Thomas. Mor til Kaia og Ella. Katrine arbejder som pædagog. Sejlererfaring siden 2011, hvor Thomas overtaler til at købe en sejlbåd. Duelighedsbevis.

Matros:

Kaia, født 2009. Kaia går i folkeskole og har siden 2011 været med på sejlture.

Letmatros:

Ella, født 2012. Ella går i folkeskole og har siden fødslen været med på sejlture.

 

Hvor kommer ideen fra?

Som familie er vi nok tilbøjelig til at kaste os ud i spændende ting, som bliver præsenteret for os. Så da Thomas´ kammerat kommer med tilbuddet om at købe båd sammen, så kunne vi ikke finde en grund til, ikke at gøre det. Så i fællesskab købte vi en Tur84 og derefter tog sejlerlivet form.

En forårseftermiddag, hvor vi falder i snak om fremtiden med planer om karriere, rejser, ønsker og drømme. Der former ideen sig til, at man kunne tage et år ud af kalenderen til at rejse, og det bliver klart for os, at sejle kunne være en oplagt mulighed for at udforske verden og samtidig have rammerne om et hverdagsliv.