Båden

Båden


Båden hedder Embla, en af de mange beslutninger som vi skulle blive enige i, som familie. Da vi købte båden af en finne, hed den Balu, tilsyneladende et klassisk bådnavn. Men det er en klar overbevisning af vores, at en båd er en dame, og deraf et pigenavn. Navnet stammer fra nordisk mytologi, hvor Embla var den første kvinde på jorden, skabt af elmetræ.

Embla er en Beneteau First 38, fra 1987. Det er en moden dame, med brede hofter og lange ben.
Bredden er 4 meter, en dybde på 2,10 meter og en længde på 11,80 meter.
I båden er der en forkahyt og to agterkahytter, samt et køkken og en stue. Oprindeligt var der to toiletter, men i vores tilfælde er det bagerste toilet sløjfet til fordel for opbevaring.
Båden bliver drevet af en Volvo Penta D2-40 motor, udover rullegenua, storsejl og genakker. Vi er løbende i gang med at forberede til langtur, med AIS, kortplotter, targa bøjle med solceller mm.