Et år med sidste

Så har vi afholdt vores sidste sommerferie i Danmark inden afrejse. Dette år føles på mange måder intenst, fordi planlægningen er gået ind i sin sidste fase. Vores år er inddelt i, hvornår vi skal have styr på de sidste ting.

Men vores sommerferie bar på ingen måde præg af det… og dog lige med en enkelt undtagelse. Vores motor satte ud. Men vi var på sin vis indforstået med det. Tidligere på året havde vi fået dommen, vores motor var simpelthen bare slidt og en istandsættelse ville koste omkring det samme som en nye motor. Så det var med denne risiko vi tog på sommerferie og vi nåede da også lige til Ærø den første dag, da det pludselig begynder at hyle fra motoren. Den skulle eftersigende være blevet for varm, så jeg fandt skumslukkeren frem. Man må vel være forberedt.

Det endte ikke i den store fare, men vi fik da et lille indblik i, hvordan det kan være, når tingene ikke nødvendigvis går efter planen. Vi kom sikkert ind i Søby Havn og Thomas fik kigget nærmere på motoren og det viste sig at den tog diesel ind i olien. Æv. Men vi har efterhånden vænnet os til tanken om, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt tingene går i stykker, men nærmere et spørgsmål om hvornår. Det var så blevet vores motors tur til at udløbe.

Derfor blev denne sommer ikke den tid, hvor vi nåede flest sømil, men derimod den sommer, hvor vi træk sejl op og ned og krydsede i et væk for at skåne den hårdt presset motor.

Vi sejlede fra Ærø til Damp, en dejlige havneby med en masse at tilbyde, især for børnene. Den havn står også klarest i børnenes hukommelse. Efter et par blæsende dage i havn, så tog vi videre til Orth, ved Femern. En enkelt dag i havn og en enkelt dag for anker. Gummibåden fik også en tur i 10 m/s, da det havde blæst op efter en tur ind i havn. Det resulterede i, at ingen af os havde tørt tøj på, da vi nåede hen til båden.

Næste havn blev Heiligenhafen, hvilket er den største havn vi har været i indtil nu. Det var fascinerende at se store katamaraner komme ind i havnen. Vi kom lige i Kieler ugen, så der var masser af liv på havnen, i form af mennesker, boder, udstillinger, forlystelser og Pariserhjul.

Turen gik videre til Langeland, Bagenkop havn, hvor vi på sejladsen fik et lille kig til Kielerkanalen, som bliver vores første destination til næste sommer. Bagenkop forkælede os med dejlig badestrand og smukke solnedgange.

Vinden bestemte, at vi skulle gennem Storebælt og vi tog en overnatning i Korsør, hvorefter vi tog til Kerteminde. Vi kastede anker i bugten og nød et par dage i stilhed, og brugte gummibåden når vi skulle bade ved stranden eller hente proviant. Sidste dag måtte vi dog lige tage en overnatning i havnen, da vores beholdning af vand var kritisk og vi havde Æbelø som næste destination.

Ved Æbelø blev der kastet anker, og det nye og væsentligt større anker som vi købte i vinters har virkelig været en god investering. Vi skulle kunne gå til ro, uden de store bekymringer om, hvorvidt ankeret holder eller ej. Vi måtte dog holde os på afstand på Æbelø, da øen var blevet lukket af, pga. risiko for brand. Den sidste og altid meget smukke, nærmest saglige tur gennem Lillebælt inden vi når Fredericia havn, er altid et under for os. Fascinationen af naturen omkring, marsvin og andet liv i og omkring vandet. Det er aldrig kedeligt at komme hjem.

Nu står resten af tiden inden afrejse i juni, på reparationer, klargøring, de sidste indkøb og kurser, vaccinationer og afvikling. Det bliver spændende og lidt underligt.