Fra Guadeloupe – Monserat – Saint Kitts og Nevis – Statia – til Saint Martin.
Så fik Embla god vind i sejlene og vi fik pludselig lagt en del sømil bag os og fik gjort holdt på en del smukke øer på vejen. Fra Guadeloupe sejlede vi til Monserat. Fra vand siden er Monserat virkelig et ejendommeligt syn, da der på øen findes en aktiv vulkan, hvor man tydeligt kan se, at lava har løbet ned langs siden af øen.
Vi havde ikke planlagt at gå i land på Monserat, derfor havde vi blot hejst det gule flag i masten og kastet anker ved en bugt tæt ved nogle høje klipper. Det helt klare vand indbød i den grad til en svømmetur, så vi hoppede alle straks i vandet. Det var virkelig smukke omgivelser og det var alt for fristende at tage vores padleboard og tage et lille smut ind på den øde strand. Kaia padlede os piger ind på stranden. Som jeg ligger der på vores padleboard med solen i ansigtet, begge mine børn omkring mig og samtidig med at kan jeg høre deres indbyrdes grin og fjollerier. Jeg bruger lige et øjeblik på at indprente mig alle detaljerne, så jeg kan værne om det minde og give det videre til pigerne, når de bliver ældre. Vi gik hen langs stranden og kiggede på smukke skaller, balancerede på store sten og badede i brændingen. Vi var så optaget af det, at vi helt glemte tid og sted.
Det var helt vemodigt at forlade øen dagen efter, hvor omgivelserne emmede af sådan en saglige ro. Men vores tur var planlagt til at skulle gå videre til Saint Kitts og Nevis. Øerne viste sig dog ikke, at fortrylle os på samme måde som Monserat. Thomas oplevede, ved indklareringen, at de var korte for hovedet, og ikke specielt venlige. Derudover forlangte de, at vi skulle betale et beløb for at ligge til ved moorings, hvilket er de bøjer som ligger fast i vandet, som man kan fortøjer ved. Men vi havde ikke noget ønske om benytte dem. Vi betalte dog og sejlede til et ankersted ved Saint Kitts, hvor vi kunne smide vores anker, det er vi mest trygge ved.
Vi sejlede ind til land i gummibåden og fandt en restaurant på stranden. Vi fik en lille drink i solskinnet, som ejeren havde mikset til os. En børne-cocktail i form af milkshake til pigerne, en sød drink til moren og en stærk drink til faren. Ejeren fortalte os, at restauranten var opført på en gammel salt plantage. Så hvad myndighederne på øen manglede i forhold til venlighed, det gjorde de lokale op for. Vi endte med at vende tilbage dagen efter, for at spise aftensmad og det var et af de lækreste steder vi har spist, på hele turen.
Dagen efter tog vi ud og snorklede ved et koralrev ikke langt fra båden. Vi så mange fine fisk og koraller og vi så en del trompetfisk og vi havde tid til at nærstudere. Vi fandt også, hvad vi ville kalde en konkylie-kirkegård, hvor der på havets bund lå flere hundrede konkylieskaller. De lokale spiser konkylierne, og det smager faktisk udmærket, så vi gik ud fra, at alle konkylierne var blevet smidt ud der. Det var bestemt et helt særligt syn, at se alle disse store og tomme konkylier.
Vi fik handlet inde i hovedstaden på Saint Kitts, inden vi tog videre til Statia, hvor vi blot skulle have en enkelt overnatning, hvilket passede os ret godt, da det var utrolig rullende, ved det ankersted vi var landet, så efter en temmelig vuggende nat, så drog vi videre mod Saint Martin. Saint Martin er den mindste ø i verden, som er delt mellem to nationaliteter. Der er en fransk side og en hollandsk side. Turen dertil var rolig, solrig og med en god vind, sådan som sejlads er bedst. Vi sejler omkring øen og lander ved Marigot Bay, hvor vi har besluttet at kaste anker. Vi havde fundet et godt sted og var i færd med at lade ankeret gå, da vores motoralarm lyder. Den fortæller os, at motoren er alt for varm. Vi slukker motoren straks og efter at Thomas har indklareret inde på land, så kan han kaste sig over problemet. Han kommer op i cockpittet nogle minutter senere med et slukøret udtryk i ansigtet. Han fortæller at motoren har været alt for varm fordi et beslag til kølervæsketanken var gået i stykker, væltet ned i kileremmen, hvilket har kørt tank og slange i stykker.
Men som det er med alle ting, så er det altid bare et spørgsmål om, hvornår tingene går i stykker. Dog var det ikke så forudsigeligt for os, at et jernbeslag på motoren ville knække. Men sket er sket og vi lå heldigvis i en rolig og hyggelig bugt. Så Thomas drager mod land endnu engang og finder et chandlery, som er en shop med bådudstyr. Han får bestilt en ny kølertank og slange, som vil ankomme med fly til øen ugen efter. Han vælger dog ikke at bestille et nyt beslag, da det vil koste omkring 2.500 danske kroner, 5 gange så meget som tank og slange koster. Han finder en lokal smed, som reparerer beslaget og forstærker det, for den nette sum af 150 kroner.
Tiden på Saint Martin kommer til at føles lang for os, og alligevel ender den med at blive mere begivenhedsrig end nogle andre tidspunkter på turen. For vi venter egentlig besøg på Saint Martin, og vi har planlagt en del sightseeing i den forbindelse. Corona er ikke noget, som på det tidspunkt, endnu er kommet på alles læber, men i den uge hvor vi ligger i Marigot Bay, der går det stærkt. Vi kan følge nyhederne og vi på konstatere at vi ikke får besøg alligevel, da de indstiller fly. Vi kan ikke mærke det på øen endnu, udover at mange spritter hænder. Vi har rig mulighed for at handle og alle restauranter er åbne. Kaia og jeg er ude og handle en dag, og da vi kommer slæbende med alle vores varer, så kommer er en hest gående ud fra drive-in på den eneste McD restaurant på øen, alene vel at mærke. Den skaber en trafikprop, da den vælger at placere sig i den modsatte vejbane, det kunne selvfølgelig have været en engelsk hest, hvem ved. Men heldigvis vælger den at krydse over i den rigtige side af vejen igen og ender med at dreje ned at en sidevej, hvor Kaia og jeg kan observere, at den stiller sig til at spise græs uden for et hus. Der var vitterlig ingen mennesker, som bed sønderlig mærke i, at en hest gik løs og da slet ikke det faktum, at den kom ud fra drive-in på McD. Når men Kaia og jeg var målløse et øjeblik og hvorefter vi vender næsen hjemad med vores varer. En helt særpræget oplevelse.
Vi ender med at til bringe en uge på Saint Martin, hvor vi oplever at butikkerne lukker ned, der træder flere og flere restriktioner i kraft. Vi er så heldige at vores kølervæsketank ankommer om mandagen, som håbet. Thomas får den installeret og vi vælger at tjekke ud fra Saint Martin og sejler nu til De Britiske Jomfruøer.