Fra Tobago – Grenada – Saint Vincent og Grenadinerne – til St. Lucia

Endnu en gang må jeg konstatere, at billeder har et fattigt sprog, når det kommer til at skildre vores rejse. Men ikke desto mindre giver de et øjebliksbillede af, hvad hele vores sanseapparat skal forsøge at bearbejde, når vi sejler rundt til nye steder, med nye mennesker og tager derfra igen med nye oplevelser og minder.

Tobago var et dejligt bekendtskab og det var fantastiske omgivelser at starte et helt nyt år i. Den 31. december havde vi sat dagen af til sightseeing rundt omkring på øen. Den lokale hotelmutters søn havde tilbudt at tage os rundt på øen og se vandfald og regnskov til et beskedent beløb. Vi oplevede kakaoplanter, kæmpe bambus, alverdens smukke fugl og et smukt og bjergtagende vandfald, hvor vi kunne køle vores hede kroppe af, i frisk ferskvand. Det var virkelig en oplevelse, når man konstant omgiver sig med saltvand. Vi fik en tur gennem regnskoven og fik smagt vand fra en naturlig kilde, alt dette nåede vi inden at aftenen skulle nydes i selskab med de andre danske både, som deltog i nytårsmiddagen. Vi skålede nytår kl. 19, da det var 00.00 dansk tid og lidt før midnat lokal tid sad vores lille familie i cockpittet på vores trofaste båd, Embla og hoppede et nyt og mindst lige så spændende år i møde. Vi sendte masser af tanker til dem derhjemme, alt imens bådene omkring os skød nødraketter af og tændte nødblus. Ikke i min vildeste fantasi kunne jeg havde ønske mig et bedre sted at fejre nytår.

• 

• 

To dage efter tog vi vores afsked med Tobago og sejlede til Carriacou på Grenada, hvor vi rigtig tog fat på vores ø-hop tur rundt i det caribiske hav. I Carriacou lå vi for anker i et par dage og fik mulighed for at besøge den mangroveskov, som lå lige ved ankerstedet. Det var fascinerende, at opleve træerne nærmest vokse direkte op af havet. I sådan en mangroveskov hersker der en utrolig ro, som nærmest sætter sig i kroppen på en, jo længere tid man er der. Efter besøget på Carriacou tog vi til Sandy Island, som var en helt særlig oplevelse for os. Vi kastede anker ud for øen. Øen er ikke større end at man kan krydse den på 2 minutter og hvis man ville, kunne man gå hele øen rundt på 30 minutter. Øen består af palmetræer og hvidt sand og havet rundt om øen er sprækket med små koralfisk. Det helt hvide strandsands refleksion af solens stråler og palmetræernes lange skygger, skaber en stemning af det caribiske paradis, som har boet i vores drømme. På øen bor der masser af eremitkrebs, som eftersigende også er de eneste beboer.

Vi havde destination mod Tobago Cays, som skulle rumme det mest fantastiske dyreliv, men vi havde ikke vind og vejr med os, derfor besluttede vi at kaste anker ved Mayreau, mens det værste blæsevejr passerede os. Der mødte vi Dennis, som havde en strandbar og et hotel på øen. Han fortalte os levende om hans livshistorie, som indbefattede at sejle store skibe for en svensk rigmand, udgive en single i England og en kort kærlighedsaffære med en italiener. Nu var Dennis dog ved at være oppe i årene og mellem tiden som bartender, hotelejer og øens eneste vandforsyning, så drømte han om at tage til England i nogle måneder og se hans børn og børnebørn. Så vi fik en stående invitation til at overtage og bestyre strandbar og hotel i nogle måneder, hvis lysten en dag skulle falde over os. Vejret var dog ikke lige så gavmildt som Dennis, så vi måtte trodse blæsevejret og tage til Tobago Cays, hvis vi skulle nå det. Heldigvis skuffede Tobago Cays på ingen måder. Vi havde blot lige kastet ankeret, da den første havskildpadde dukkede op af vandet og bød os velkommen. Vi sikre os at ankeret holder ved at et dyp i vandet med dykkerbriller og snorkel. Denne gang var det dog ikke kun ankeret, der havde vores interesse og derfor gik vi i gang med at lede efter skildpadderne. Det tog ikke lang tid at finde dem. Vi fik også lejlighed til at gå i land og se alle de leguaner, som boede på øen. Vi fik tilmed et glimt af en rokke og en revhaj.

Fra Tobago Cays og til Bequia, hvor der var lidt flere muligheder for at handle ind og vi kunne også få tanket vand. Det havde vi ikke kunne længe, så det var efterhånden meget tiltrængt. Det blev også på Bequia, hvor vi kunne fejre Thomas’ og Ella’s fødselsdag, med to dages mellemrum. Ella havde i al sin beskedenhed bestemt, at vi skulle have hjemmelavet pizza på grillen. Fødselsdagssang på dansk og engelsk, pandekager til morgenmad og masser af svømning, blev det til. Bequia blev også rammerne om de første dages besøg hjemmefra. Vi hentede bedsteforældrene på Saint Vincent, hvor gensynsglæden var stor og så tog vi tilbage til Bequia. Vi skulle på udflugt til et skildpadde fristed, som en tidligere fisker havde oprettet, hvor han opdrættede skildpadderne i 5 år, hvorefter han satte dem fri ud i naturen igen. Det var virkelig en spændende oplevelse, at se de betagende dyr så tæt på, samt høre om deres udvikling og levevilkår. Det er ikke blot fængslende at de kan leve 200 år, men også alle de egenskaber, som de har udviklet for at kunne leve et sted mellem hav og land.

• 

• 

• 

• 

Vi forlod Bequia for at tage til et ankersted, som vi havde hørt godt om, Cumberland. Vi blev taget godt imod af de lokale på vej ind til ankerstedet, hvor de gav os en hånd med. Det særlige ved netop dette ankersted er, at man kaster anker et par meter ude for stranden og så tager man en bagfortøjning ind på land og binder den fast til en kokospalme eller lignende på stranden. Det var en første gang for os, at kunne kaste anker og ligge blot få meter fra strandkanten. Inde på stranden mødte vi en mand, som var i gang med at rive græsset omkring nogle nyplantet palmetræer. Vi fald i snak med ham og han fortalte, at han var ved at starte en økologisk juicebar op nede ved strandkanten, og han fortalte det med en sådan begejstring og entusiasme, så det kunne ikke andet end at smitte af på os. Mr. Emerson, som manden hed, håbede på, at vi ville kigge forbi Cumberland om 5 år og se hvordan hans juicebar havde taget form.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Vi skulle videre den næste dag, for at sejle til St. Lucia, hvor bedsteforældrene havde lejet en ferielejlighed med tilhørende bådplads. Tiden bliver brugt på at opleve øen, nyde godt af alle bekvemmeligheder, såsom wifi, vaskemaskine osv., og nyde selskabet, for inden længe skal vi tage afsked igen, med viden om, at det først bliver i Danmark, at vi ses igen. For vores vedkommende går ø-hoppene videre nordpå, hvor der er flere dejlige øer, der skal opleves.