Fra Lanzarote – Tenerife – La Gomera – Tenerife – til Gran Canaria

Vi tog hul på vores tur rundt på De Kanariske Øer ved at tage en 23 timers sejlads til Santa Cruz på Tenerife. Det var ikke den mest behagelige sejlads vi har haft, det var som om, at vores rytme og kroppe havde vænnet sig til det “rolige” liv i marinaen. Så vi var alle glade for at komme i havn på Tenerife. Santa Cruz er en stor by og vi manglede ikke noget, i forhold til indkøbsmuligheder. Dog blev pigerne og jeg sat på en prøve, da vi skulle forsøge at finde maling til et molemaleri, som vi havde i tankerne. Maling var en af de ting, som vi ikke havde fået med hjemmefra og på Santa Cruz var det muligt at male på molen. Det skulle vi selvfølgelig benytte os af.

Vi travede byen tynd i håb om at finde en malerforretning eller en boghandel, det endte med at boghandleren sendte os hen til byggemarkedet, da de der ville have udendørsmaling. Desværre kunne forhandleren ikke et ord engelsk. Men man kan virkelig komme langt med fagter og google translate. Vi fik vores 4 farver i udendørsmaling og 10% i rabat af den venlige og forstående forhandler. Derefter kunne vores molemaleri få liv.

• 

• 

• 

Det blev til et par dejlige dage i Santa Cruz, hvor vi mødte flere danske både, som alle havde samme destination som os, inden vi tog turen videre til et ankersted på Tenerife’s sydkyst. Vi ankom efter en fin sejlads, til et ankersted med det smukkeste klare turkisblå hav. Det var så indbydende, at vi næppe havde fået smidt ankeret, inden både pigerne og jeg hoppede i vandet, for så kunne vi jo lige tjekke, hvordan ankeret lå. Det var helt fantastisk at have muligheden for at hoppe af båden og ned i det kølende vand, når varmen blev for meget. Vi fik mange timer til at gå i vandet, hvor vi badet og snorklede. Nætterne var ikke så rolige som vi kunne have ønsket, men når man vågnede til den skønne solopgang på den anden side af bjerget, så kunne vi lige overkomme det.

To dage for anker og så skulle vi videre til La Gomera, vi havde fået plads i havnen og vi glædet os til at opleve den lille frodige ø. På den fire timers sejltur, som det tager at sejle til La Gomera, der fik vi følgeskab af to forskellige delfiner, den ene var de langnæbbet delfiner, som vi snart kender så godt, men også en anden slags delfin, som var væsentlig større og lidt mindre legesyge. Delfinerne er for os, stadig noget af det bedste. Vi blev taget godt imod på La Gomera og vi besluttede at blive en uge. Vi lejede en bil i to dage, så vi kunne komme op og se Nationalpark Garajonay. Det var sjovt at opleve, hvordan temperaturen faldt og faldt, jo længere op i bjergene i kom. Da vi nåede midten af nationalparken, der havde vi en temperatur på 14 grader. Vi fandt en vandrerute på 4 km, som passede godt til hele familien. Det var meget betagende at gå rundt i en skov af den enorme størrelse. En velbevaret urskov med en enorm frodighed og grønt så langt øjet rakte. Vi fik set firben, fugle med smukke farver, laurbærtræer og den kanariske mælkebøtte.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Dagene gik hurtigt på La Gomera og også der havde vi fornøjelsen af at møde danskere. Vi mødte den danske sejlbåd, som skal sejle med de både, der skal ro over Atlanterhavet. Det er så beundringsværdigt et projekt, at sætte sig til at ro de ca. 2500 sømil over til Caribien. De starter nemlig deres rejse fra La Gomera i december og der er sågar danske deltagere. Sejt! Vi havde også en god snak om fiskeri med en lokal fisker, som brugte højsæsonen til at fiske med turister og så tog han hjem igen til familien og havde tjent nok til, at det kunne række til næste sæson. Thomas endte med at købe en fiskestang af ham, i hans iver efter at få fisk ombord. Vi har nemlig ikke fanget en eneste fisk på vej hertil, så det lå Thomas meget på sinde, at få fundet den rigtige metode, så vi kunne få glæde af havets forråd.

Efter La Gomera gik turen til Gran Canaria, med stop på Tenerife. Vi fandt det ankersted. som vi havde benyttet os af tidligere, men det blev blot til en enkelt dag, da bølgerne ikke var helt med os og ankersted var for uroligt. Vi havde glæden af at blive kontaktet af et belgisk ægtepar, som havde set vores båd fra deres lejlighed oppe på klipperne. Vi inviterede dem ombord da vi var ankommet i havnen tæt ved ankerstedet. Vi fik også fornøjelsen af at besøge dem i deres lejlighed og det blev til nogle hyggelige timer i deres selskab. At møde mennesker på denne måde, er en fantastisk mulighed for at udvide ens egne perspektiver, hvor hverdag og liv kan se ud på så forskellige og spændende måder. Sprog er forskelligt og alligevel minder mange sprog om hinanden. Verden bliver pludselig mere sammensat og mere tilgængelig, når man har oplevet den.

Tenerife blev i denne omgang ikke det mest behaglige bekendtskab, for det første blev vi sendt ud af den første havn, efter to dage, da der ikke var plads. Da vejret bestemt ikke var til at sejle til Gran Canaria, forsøgte vi os med en anden havn i nærheden, hvor vi endte med en plads uden på en stor motorbåd, og sov til knirkende tovværk hele natten. Næste morgen fik vi anvist en plads i marinaen, hvor vi lige kunne mase vores 4 meter brede båd ind mellem to andre. Vejret var ikke helt med os, så det var rart at blive tilbudt en plads i marinaen, troede vi. For da vandstanden begyndte at falde og det blev lavvande, så bankede kølen på sten under os, vi var gået på grund. Igen. Ikke på den faretruende måde, men det var hverken en fornøjelse eller særlig godt for kølen, at ligge og banke mod stenene under os. Der var intet hjælp at hente hos marinaen, som sagde at de mente, at der var 3 meter vand. Ja, og så åbenbart også en sten. Vi endte med at trække båden så langt ud fra broen, som vi kunne da det blev højvande, for at undgå stenen. Og næsten morgen tog jeg min tålmodighed og mit kreditkort med op på havnekontoret og spurgte dem, om de kunne være selv sig bekendt. Hvortil de gav os alle pengene tilbage og vi smuttede videre til Gran Canaria.

Selvom at vejret ikke var helt optimalt og vi havde nogle store bølger på vej til Gran Canaria, så endte det med at blive en dejlig tur alligevel. Vi startede turen med at få øje på to grindehvaler om styrbord side, som løftede vores humør en hel del. Vi tog alle på skift et hvil i cockpittet midt på dagen. Jeg tog roret efter middag og fik øje på noget træ i vandet, eller det viste sig at være en havskildpadde, som hurtigt dykkede igen. Vi håber på, at lære disse fascinerende skabninger bedre at kende undervejs på vores tur. Da vi havde havnen i sigte, var der endelig bid på fiskestangen. Alle tog del i at få fangsten ombord og kunne hale en lille, men meget flot tun ombord. Det var den fangst som vi, så tålmodigt, havde ventet på. Vi kunne derfor nyde en tunbøf, efter at have fortøjret båden i Mogan Marina. Et par rolige og afslappende dage i Mogan blev det til, hvor vi nåede at hilse på danske både vi kender fra tidligere, men også nye bekendtskaber, inden tog til det ankersted, hvor vi får besøg af bedsteforældrene i morgen.

Om ca. 14 dage tager vi turen til Kap Verde, hvor vi har fornøjelsen at, at invitere en gast ombord. Thomas’ onkel har sagt ja til at tage med os over Atlanterhavet. Vi glæder os til at dele den oplevelse med ham og så er vi meget taknemmelige for, at han vil hjælpe os. Vi kommer til at sætte stor pris på, at være tre voksne under de ca. 15 dage, det tager at sejle til Caribien, hvor vi har mulighed for at deles om nattevagter, madlavning og alle de andre gøremål, som hverdagen på båden består af. Disse kommende dage skal derfor også bruges på at proviantere til de kommende lange sejladser, nyde bedsteforældrenes selskab og mentalt gøre os klar til 6-7 dages sejlads til Kap Verde, hvor vi i samme forbindelse tager afsked med Europa og begynder en helt ny del af vores eventyr.

• 

• 

• 

•