Fra Dover – langs Englands sydkyst – til Dartmouth
Vi har sejlet langs den engelske sydkyst og det har været fantastisk. Vi har i den grad haft vejret med os, dog ikke med specielt meget vind, så det har været nødvendigt med mange motortimer.
Inden vi sejlede fra Dover, var vi oppe på toppen af byen og se Dover Castle. Det er helt klart en anbefaling værd. Historien omkring bygningerne bevæger sig i tiden fra middelalderen og til Anden Verdenskrig. Pigerne var mest imponeret over de 8 km tunneler, som blev brugt som hospital under Anden Verdenskrig.
Fra Dover tog vi til Brighton, hvor de over radioen guide os til gæstebådebroen, hvor der dog ikke var meget plads, så senere fik vi en hollandsk familie ude på siden. Pigerne håber altid på en god legepladsen, lige inden vi kommer til en havn, men det har desværre ikke været tilfældet endnu i England. Men vi var så heldige, at der i Brighton var en spillehal, med maskiner, minigolf og trampoliner. Det var lige hvad sådan nogle sejlebørn trængte til. Favoritten i spillehallen var en rutsjebane-simulator, hvor pigerne virkelig levede sig ind i det.
Efter Brighton fandt vi et ankersted ved West Wittering, da vi havde hørt at ankersteder skulle der være mange af i England. Vi kastede anker ikke langt fra en smal indsejling, med dybder der varierer så meget, så ville vi gerne være sikre på, at have nok vand under kølen. Det viste sig at være meget klogt, for om morgenen ved lavvande, dukkede der en lille ø op tæt ved os. Tidevandet i England er virkelig forunderlig, for sådan nogle uvante danskere som os. Indimellem bliver vi ramt af afsavn til familie og venner og sådan en dag ramte pigerne, den dag vi kom til West Wittering. Det er ikke altid kun sjov og spændende oplevelser at leve på en båd. Der er mange ting, som vi har været nødt til at give afkald på, for at få denne oplevelse. Det vidste vi voksne godt, og vi havde også en fornemmelse af, hvad det indebar, men det er svært at forberede pigerne på. Så vi tager dagene lidt som de kommer, denne gang blev pandekager et lille plaster på såret.
Vi tog videre til East Cowes, hvor vi fik vasket og handlet. Vi mødte også et engelsk par, som lige var sejlet fra Guernsey. De spurgte interesseret ind til vores tur og gav anbefalinger til Caribien, da manden selv havde sejlet der for år tilbage. Det er en fornøjelse at møde mennesker, som man kan dele sine planer og ønsker med og at opleve deres entusiasme, der smitter af på os. Så bliver vi bekræftet i, at vores rejse er det helt rigtige for os. East Cowes blev et kort bekendtskab, da vi havde en anden ankerplads i tankerne.
Vi ankom tidligt til Newtown Creek og fandt en bøje som vi kunne fortøjer ved. Det var godt, at vi ankom tidligt, for senere på aftenen kunne vi tælle yderligere 30 både. Ankerpladsen var omgivet af natur, hvor halvdelen af det var fredet til dyre- og fugleliv. Det var enormt flot. Vi fandt også en dejlig ro, mens vi var der. Vi foretrækker helt sikkert at ligge for anker, det giver os noget helt andet, end at ligge i en havn, for der er mennesker tæt omkring en hele tiden. Vejret var med os og med 23 grader den ene dag, fik vi badet en hel del og SUP’en blev også fundet frem, så vi kunne padle. Vi nåede at få besøg af en sæl, inden vi tog videre til Portland.
I Portland fik vi et glædeligt gensyn med det hollandske ægtepar, som skal samme vej som os. Vi forestiller os, at vi på vores vej finder flere og flere både, som har samme destination og hvor vi kan følge hinanden på vej. I Portland opdagede vi kæmpestore Jellyfish i havnen, som fascinerede både børn og voksne med deres enorme størrelse.
Turen gik videre til Dartmouth, hvor vi befinder os på nuværende tidspunkt. Vejret driller os lidt og det er jo egentlig første gang under vores tur, så vi klager ikke. Vi vil rigtig gerne have en god øst eller nordøstlig vind som selskab til Frankrig, så vi bevæbner os med tålmodighed og venter på et vejr vindue til Frankrig. I Frankrig skal vi forberede os på Biscayen som venter os. Det bliver virkelig spændende og vi glæder os.
