Fra Ijmuiden – Den Haag – Zeebrugge – til Dover
Vi tager fra Holland til England.
Vi har, i skrivende stund, været afsted i 3 uger og 2 dage. Vi føler at det går rigtig stærkt og alligevel har vi sat 13 måneder af til denne tur, så vi har jo rigeligt med tid. Vi kan efterhånden se på de mennesker vi møder, at nationaliteterne ændre sig og vi kommer længere og længere væk hjemmefra. Der er efterhånden langt mellem de danske flag. Derfor er det helt sikkert også med stor glæde for os og børnene, når vi møder andre danskere. Derudover møder vi også mange andre søde mennesker og vi øver os alle på vores engelskkundskaber.
I Ijmuiden havde vi egentlig sat os for at sejle til Belgien, men vi valgte at tage turen af to omgange og sejlede blot 4 timer til Den Haag eller Scheveningen, som havnen hedder. Med sådan en kort tur gav det anledning til, at øve sig i mand-over-bord. Jeg vil dog i den forbindelse lige nævne, at på trods af de gode redningsegenskaber, som både skipper, styrmand og matroserne besidder, så har vi en stående aftale om, at ingen falder over bord. Da vi kom til Den Haag oplevede vi for første gang at skulle kalde i havn, da indsejlingen til havnen var meget smal. Havnen var helt stoppet og bådene lå uden op hinanden, men lige som vi sejlede ind, så var der nogle der sejlede ud til vores held. Vi blev i havnen i 4 dage og havde derfor også tid til at spise ude og tage på stranden. Det trængte vi til.
Efter Den Haag tog vi videre til Zeebrugge i Belgien og vi fik hejst det belgiske gæsteflag. Vi kan ikke helt sige os fri for søsyge og under de længere sejladser, især børnene bruger de første par timer på at finde sig til rette. Vi klarer det som regel ved at spise godt med mad og havde godt udsyn. Men det kan alligevel godt drille, og så kan man jo altid lave en sang. Så på vej mod Zeebrugge tog vi ukulelen og bryggede en sang. I Zeebrugge blev vi mødt af en yderst behagelig havnemester, som kunne guide os ind på plads. Efter betaling af havnepenge, så jeg og pigerne sig vores snit til at benytte de gode badefaciliteter, som var i havnen. Et baderum med plads, varmt vand ad libitum og et fornuftigt vandtryk ligger højt på vores ønskeliste, når vi kommer i havn. Vi havde en enkelt dag i Zeebrugge, hvor vi fik frokost og tog på temaudstilling på havnen for børn og voksne, hvor både klimaforandringer og 2. Verdenskrig var temaer vi kunne dykke ned i. Derudover var det nødvendigt at få smagt belgisk chokolade og vafler inden vi tog afsked med Belgien og tog videre mod England.
Vi sejlede ud kl. 06, for i Nordsøen er det tidevandet og strømmen som bestemmer hvornår, det har vi efterhånden vænnet os til. Sejladsen til England var en fornøjelse, vi havde egentlig troet at mængden af fragtskibe, krydstogsskibe og færger ville være overvældende, men det var slet ikke så galt. Det som fascinerede os mest under denne sejlads, var de mange sæler som vi mødte. I Dover skulle vi kalde Port Control når vi var 2 sømil fra havnen og det gik uden problemer, dog med en enkelt gentagelse af navnet… Oh.. vessels name again Please.. Embla. Så skulle vi kalde igen, da vi var 200 meter fra havnen, for at få tilladelse til at sejle ind, da vi så var kommet ind, så skulle vi kalde ved det store krydstogtskib til bagbordsside, for derefter at få instruktion om, at kalde havnemesteren, som kunne guide os i den rigtige havn og på den rigtige plads. Nu er vi så efterhånden ret gode til det med at kalde i VHF radio. I Dover blev vi mødt af tidevandsforskel på 6,5 meter, så vi står næsten på bunden af havnen, når vandet er på sit laveste. Havnen er omgivet af bjerge og det er vores helt klare overbevisning, at havet har skiftet farve og er blevet mere blågrønt. Vi tager herfra om en dags tid og så tager vi langs den engelske kyst, inden vi bytter det engelske gæsteflag ud med det franske.
Dover