Fra Cuxhaven – Borkum – til IJumuiden

Vi tager fra Tyskland og til Holland

Vi har på nuværende tidpunkt sejlet i alt 385 sømil. Det lyder umiddelbart af meget, men ikke når der er på den gode side af 2000 sømil over Atlanterhavet, bare for at sætte det i perspektiv.

Vi tog afsted fra Cuxhaven kl. 05, for det var en 16 timers tur der ventede os. Det var meget smukt at tage afsted lige som solen stod op. Pigerne havde fået af vide at de sagtens kunne sove videre, men spændingen af at skulle afsted, holdt dem fra at sove videre. Turen på 16 timer blev den længste vi havde sejlet indtil videre. Første del af turen var lidt udfordrende, da der stadig var store dønninger fra de foregående dages uvejr. Men efter nogle timer fik vi de rolige rullende bølger bagfra og så blev vi skubbet godt på vej.

I Borkum havn var der ikke meget plads og i sidste ende endte vi med at ligge uden på hinanden, for at kunne være der alle sammen. Det kan nu også være hyggeligt at komme hinanden lidt ved, når man ligger tæt. Det var da også nogle rigtig flinke mennesker fra Holland, som blev vores naboer.

Efter Borkum skulle destinationen have været Vlieland, på trods af, at vi havde fået fortalt at øen var meget populær og derfor var det ikke sikkert at vi kunne få en plads. Men sådan skulle det ikke gå. Vi har to navigationssystemer til at navigere efter, når vi sejler. Vores kortplotter som er fastmonteret på båden og så en iPad med Navionics som indeholder de nyeste søkort. Men alt dette skulle virke overflødigt, da Thomas efter en times sejlads ud fra Borkum siger, at vi alle skal holde fast. Søkortet på iPad’en sagde 7 meter vand, kortplotteren sagde 5 – 6 meter vand, men bølgerne og dybdemåleren var bestemt ikke enige og få sekunder efter rammer vi grund. Bang og så sad vi fast, vi kunne hverken komme baglæns eller forlæns ud af det rev, som vi var stødt på. Pigerne blev forskrækket og oprevet, men intet kunne vi stille op, vi måtte vente de 3 – 4 timer det tog, førend tidevandet hjalp os ud igen. Så det var med stor forsigtighed at vi sejlede videre og først med 16 meters vand under kølen kunne vi slappe af igen. Sådan en oplevelse behøver vi kun en af.

Med 4 timers forsinkelse, så tvang det os til at revurdere vores oprindelige planer og efter grundig overvejelse besluttede vi at sejle hele natten, for at nå til IJmuiden, hvor havnens dybde og indsejlingen ikke skulle give anledning til bekymring i forhold til tidevandet. Det blev rolig sejlads, hvor der var tid til at øve sig i, at tage Atlanterhavsbad, en spand koldt saltvand over sig efterfulgt at sæbe og så endnu en spand koldt saltvand og så efterskylle i ferskvand. Vi nåede IJmuiden kl. 06.30 om morgenen, hvor vi kunne skylle alle de tusind døde døgnfluer væk, som havde søgt tilflugt på båden under sejladsen til Holland. Vindstille vejr og kystnær sejlads giver åbenbart anledning til besøg af tusind og atter tusind af fluer.

I IJmuiden er dagene gået med at slappe af, proviantere og gøre rent. Det er nødvendigt for at være klar til videre sejlads. Vi nyder simpel ting som muligheden for at vaske sengetøj. I forbindelse med vasketøjet mødte vi et flinkt hollandsk ægtepar som også tager turen til Caribien og derudover et dansk ægtepar på bådebroen som sejler til Frankrig, for at følge deres datter og familie på vej til Middelhavet. Jo længere vi kommer væk fra Danmark, desto flere langturssejler møder vi og det er en stor fornøjelse at dele erfaringer, tanker og ønsker med hinanden. Vi havde en smuttur til Amsterdam og se den smukke zoologiske have og inden længe går turen mod Belgien, hvor endnu et nyt gæsteflag skal hejses.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

•